fredag den 18. januar 2008

Fuld fart på i det nye år efter en tiltrængt juleferie.




Tilbage på arbejde igen! Der er nok at se til. Pt. er jeg i gang med at producere en arrangementsfolder for børnearrangementer på Fuglebjerg Bibliotek samt en vejledning vedr. selvbetjeningsautomaten. Vi har fået en børnebibliotekarvikar ansat. Hun hedder Christine og hun starter mandag den 4. februar. Det glæder vi os til!



Hjemme i Glumsø er vi startet på en ny sæson i Glumsø Gospelkor. Herligt med mange nye unge medlemmer og foreløbig 2 nye sange, som nok skal blive gode, når vi lige har øvet lidt mere.
Vi skal synge dem til Fastelavnsgudstjenesten i Glumsø Kirke. Efterfølgende mandag vil vores øveaften blive overværet af en del mennesker fra Kragerup Gods med henblik på en optræden der. Spændende om vi består prøven.
"Facebook" tager også lidt af min tid i det nye år. Annelise inviterede mig derind. Først synes jeg, det virkede lidt som barndommens vennebøger, hvor man skrev hvilke blomster, farver, musik o.lign. man kunne lide, men efterhånden kan jeg godt se, at der også kan være nogle faglige og netværksmæssigegevinster også. Fx. kan man udbrede kendskabet til Netmusikken og NæstvedBibliotekernes hjemmeside fx. Det er nu også lidt sjovt at lede efter gamle venner og få nye venner der.